Aktiver og passiver

Kort om aktiver og passiver

Har du styr på aktiver og passiver? Dette er vigtigt at have styr, hvis du er selvstændig, og selv står for bogføringen. Måske er du bare nysgerrig på, at tilegne dig ny viden omkring regnskab, og bogføring. Uanset din motivation, kan du læse mere her og blive klogere på de vigtigste ting omhandlende aktiver og passiver.

Hvad betyder aktiver og passiver?

Tilsammen er aktiver og passiver de to faktorer, der udgør en virksomheds balance. I bund og grund er det en oversigt over en virksomheds økonomiske situation, ved udgangen af et regnskabsår. I denne sammenhæng viser hvordan kapitalen i virksomheden er anskaffet. Imens aktiver viser hvordan kapitalen er anvendt. Det er lovkrav, at balancen indgår i enhver virksomheds resultatopgørelse. Aktiver og passiver bliver, hver især, opdelt i en række underpunkter, det vil vi gå i dybden med senere. Når du skal opstille din balance, har du to muligheder, nemlig kontoformen og beretningsformen:

Kontoformen

Denne er den mest udbredte af to forskellige former for opsætning. I denne form starter man med opstille egenkapitalen, og dernæst opstilles de hensatte forpligtelser og gældsforpligtelserne.

Beretningsformen

Denne anvendes ikke så ofte. Men ved ved anvendelse af denne form, skal kortfristet gæld opstilles først, hvorfor man opstiller langfristet gæld og egenkapitalen, om sidste post.

Hvad er aktiver?

Aktiver er alt hvad en virksomhed ejer, der har en værdi, og som veksles til likvide beholdninger. Det kan dog godt være penge på bankkontoen, men det kan derudover også være alt fra aktier, kontorartikler, computere til bygninger. Derfor kaldes aktiver også for kapitalanvendelse, da det viser hvordan virksomheden har anvendt sin kapital.

Aktiver opdeles yderligere i to forskellige typer, nemlig anlægsaktiver og omsætningsaktiver:

Anlægsaktiver

Anlægsaktiver er de ting som virksomheder ejer, som har til hensigt at skulle blive i virksomheden i længere tid. Normalt siger man som tommelfingerregel, at hvis aktivitet har en forventet brugstid på over et år, går det under kategorien anlægsaktiv. Et anlægsaktiv kan eksempelvis være køretøjer, inventar, it-udstyr og bygninger.

Omsætningsaktiver

Omsætningsaktiver er derimod alle de værdier en virksomhed er i besiddelse, med henblik på at at forbruge forholdsvis hurtigt. Modsat anlægsaktiverne er tommelfingerreglen, at omsætningsaktiverne har en forventet brugstid på under et år. Ofte bliver omsætningsaktiverne også kaldt for kortfristede aktiver, bl.a. fordi de ofte kan sælges hurtigere end anlægsaktiver. Omsætningsaktiver indbefatter bl.a. kassebeholdning, varelager, råvarer og økonomiske tilgodehavender.

Hvad er passiver?

En virksomheds passiver er alt den gæld, de har stiftet og deres egenkapital. Dette gælder alle former for gæld fx. langfristet gæld, kortfristet gæld, leverandører osv. Kort sagt kan man sige at passiver er det har finansieret en virksomheds aktiver. 

Passiver kan inddeles i tre hovedkategorier egenkapital, gældsforpligtelser og hensatte forpligtelser: 

Egenkapital:

Som tidligere nævnt er der både aktiver og passiver i en virksomheds balanceopgørelse. Egenkapital er det beløb der er tilbage, når passiverne er fratrukket aktiverne. Så kort sagt er egenkapital et begreb der viser virksomhedens faktiske værdi, altså fratrukket gælden.

Gældsforpligtelser:

Denne betegnelse handler om gæld, altså de penge virksomheden skylder til andre. Gældsforpligtelser kan yderligere inddeles i to underkategorier:

  • Langfristet gæld, som er defineret ved at det handler om en periode der strækker sig over mere end et år. 
  • Kortfristet gæld er så det modsatte, altså gæld der strækker sig over periode der er mindre end et år.

Hensatte forpligtelser:

Dette begreb dækker over de kommende udgifter fx. pension. Det er en udgift man er overbevist om at finder sted, men ikke har en præcis dato eller beløb. 

Hvornår kan man hensætte forpligtelser? 

Der er mange faktorer der er afgørende for om man kan hensætte forpligtelser og visse krav skal opfyldes. Først og fremmest skal der være en stor sandsynlig for at  forpligtelsen kommer til at finde sted. Der er dog stadig en vis usikkerhed forbundet med de hensatte forpligtelser, dog forventer man mindst 50% sandsynlig for at det sker. Det man er mest usikker ved den hensatte forpligtelse, er normalvis størrelsen på beløbet og tidspunktet for hvornår det sker.

Hvordan indskrives passiverne i balancen?

Når en virksomhed skal lave deres årsregnskab, kan balancen fremstilles på to forskellige metoder, nemlig kontoformen og beretningsformen. Flertallet plejer at vælge kontoformen. Passiverne fremstilles forskelligt i forhold til hvilken metode man vælger.

Passiverne fremstilles på følgende måde, når man bruger kontoformen:

  1. Egenkapital
  2. Hensatte forpligtelser 
  3. Langfristet gæld
  4. Kortfristet gæld

Passiverne fremstilles på følgende måde, når man bruger beretningsformen:

  1. Kortfristet gæld
  2. Langfristet gæld
  3. Egenkapital

Hvad hvis aktiver og passiver ikke stemmer overens?

Aktiverne og passiverne vil altid stemme overens, hvis bogføring en er sket korrekt. Det betyder, at hvis du står i den situation, hvor du har forskellige beløber, på henholdsvis passiv- og aktiv siden, er der opstået en fejl. Det kan nogle kan være svært og tage lang tiden, at opspore hvor en fejl er opstået. Derfor er det forholdsvis vigtigt, løbende at kontrollere om beløbene stemmer, sådan at du ikke behøves at gennemgå alle posteringer igen, hvis en fejl skulle være opstået.

Grænse for småanskaffelser

Det går dog ikke altid ind under aktiver, når virksomhed køber nye til drift af virksomheden. Der kan nemlig skelnes mellem aktiver og småanskaffelser. Det kan lyde uoverskueligt, at skelne imellem hvad der hører til henholdsvis aktiver og småanskaffelser. Derfor er det vigtigt, at have styr på hvornår nye indkøb indgår i de forskellige kategorier. Det primære årsag som gør denne viden vigtig, er at der skal bogføres på to forskellige måder. Forskellen ligger nemlig i indkøbspris, hvor skellet i 2020 er på 14.100 kr. ekskl. moms Hvis det nye indkøb er billigere, skal det bogføres som en småanskaffelse. Omvendt hvis beløbet er over de 14.100 kr. ekskl. moms, skal det bogføres som et aktiv. 

Når du skal bogføre nye indkøb som et aktiv eller en småanskaffelse, er det den samlede indkøbspris, du skal have fokus på. Når du køber større partier, af inventar, it-udstyr el.lign, vil det næsten altid overskride grænsen på 14.100 kr. ekskl. moms. Men hvis du bare køber enkelte computere og skærme, er det også den samlede værdi. Da disse to ting ikke kan fungere uden hinanden, er det den samlede værdi, der skal tages højde for. 

Kontaktformular

Skulle du stå med spørgsmål vedrørende aktiver og passiver, skal du være meget velkommen til at kontakte os. Så sidder vores dygtigt team fra regnskab klar til at besvare dine spørgsmål. Du kan benytte dig af nedenstående kontaktformular, så vil vi vende til dig indenfor 48 timer.