billig-bogholder

Har du brug for en billig bogholder?

Kan du ikke se udover skrivebordskanten for bunker af bilag? Er det en sur tjans hver gang du skal bogføre? Hober det sig op og bliver et uoverskueligt projekt at håndtere virksomhedens økonomi? Så har du måske brug for en billig bogholder. Hos OB Revision kan vi hjælpe dig med stort set alle aspekter indenfor bogholderi og revision. 

Hvorfor skal man bruge en billig bogholder?

Du skal bruge en billig bogholder, hvis du mangler hjælp til de daglige opgaver i din økonomiafdeling. Du har måske slet ikke en hel afdelig til økonomi, men står selv for de økonomiske poster i virksomheden, og har brug for en hjælpende hånd.

Har du blot brug for et par ekstra hænder til at ordne dine bilag, og udføre din bogføring, har du ikke brug for en revisor (som mange har), men en bogholder. En bogholder er ofte langt billigere end en revisor, og derfor kan det være en god idé at overveje om du kan skifte din revisor ud med en bogholder.

Skal du vælge en bogholder eller en revisor?

Når man taler om revisorer og bogholdere, kan det være svært at gennemskue hvad forskellen egentlig er på de to. Det bliver ofte fremlagt sådan, at man enten har brug for en bogholder eller en revisor. Men det er ikke altid tilfældet, for du kan faktisk få brug for dem begge på samme tid. Groft sagt kan man nemlig sige, at en bogholder er den som har hænderne nede i dine bilag og i dit regnskab. En revisor bruges som en rådgivende instans, og når et regnskab skal revideres. På den måde kan du få brug for dem begge, da bogholderen udarbejder dit regnskab og revisoren reviderer det. 

Bogholdere

  • Arbejder typisk med bogføring, afstemninger, konteringer, kreditor-og debitor kartotek
  • Udarbejder det egentlige regnskab
  • Er uddannet bogholder, som er en kortere uddannelse end statsautoriseret eller registreret revisor. 

Revisorer

  • Kan rådgive om skat, økonomi og regnskab
  • Kan revidere et regnskab
  • Revisor er ikke en beskyttet titel, og en bogholder kan eksempelvis godt ansættes som revisor. 
  • En registreret revisor eller en statsautoriseret revisor har en lang uddannelse, og er godkendt. 

Hvad er en bogholder?

I gamle dage førte man regnskab ind i en bog, og den person som gjorde det, var bogholderen, som ‘holdte bogen’. Bogholderier er blevet digitaliseret siden, og man fører derfor ikke sit regnskab ind i en bog længere, men ofte ind i et regnskabsprogram som kan hjælpe virksomheder med mange forskellige opgaver. Bogholderen laver stadig alle de samme opgaver som i ‘gamle dage’ og mere til endda. 

En bogholder er den person som håndterer alle de praktiske opgaver vedrørende virksomhedens økonomi. Enten er bogholderen ansat i virksomheden, eller en funktion man har betalt sig til eksternt. 

Er det nødvendigt med et bogføringsprogram?

Et godt bogføringsprogram kan være uundværligt for en virksomhed, da denne kan gøre mange processer betydeligt lettere. Har du ikke allerede et bogføringsprogram, anbefaler vi at du køber et. Men nu må du ikke gå ud og købe det første og bedste program der dukker op på din google søgning. Det er nemlig en god idé at finde ud af præcist hvilke behov du har brug for at få dækket, da der findes mange forskellige programmer til meget forskellige priser. 

De mest kendte er Billy, E-conomic og Dinero

Er dit behov minimalt kan et program som Billy være godt for dig. Det er et meget brugervenligt og basic program som har de vigtigste funktioner. 

Har du et lidt større behov og forventer du vækst i din virksomhed, kan Dinero eller E-conomic være et bedre alternativ. De fleste fagfolk anbefaler E-conomic, da programmet er gearet til at håndtere større poster og er mere brugervenligt for fagfolk. Nu tænker du måske, at brugervenlighed for fagfolk er irelevant for dig, men har du købt dig til en bogholder eksternt, kan dette spare bogholderen tid på bogføringen af dine bilag, og derved kan du også spare penge. Dette skal dog holdes op imod timeprisen på din bogholder samt prisen på programmet. 

Bogføringsprogram eller bogholder?

For nogle kan det være nok at have et simpelt bogføringsprogram til hverdagsbrug og kun tilkøbe ydelser eksternt når der skal udarbejde årsrapport, selvangivelse eller andet. Det er ofte meget små og nystartede virksomheder som kan nøjes med denne løsning, som er en helt fin løsning, indtil din virksomhed er blevet for stor det det. Der er ingen grund til at få en fast aftale med en revisor eller bogholder før det er nødvendigt. Men en virksomhed skal ikke have mange bilag om måneden, før det kan betale sig at få hjælp. 

For mange, kan det være fordelagtigt at få en bogholder, enten internt eller eksternt, til at håndtere hele regnskabsdelen af din virksomhed. Det lyder dyrt, tænker du måske, men det er det ikke nødvendigvis. Hvorfor ikke? Jo, fordi bogføring tager tid og den tid kan du højst sandsynligt bruge mere værdifuldt i din virksomhed, end på at håndtere bogføringen. Skulle du udbetale løn til dig selv for alle de timer du bruger på at håndtere din bogføring, vil det højst sandsynligt løbe op i den samme pris som du ville betale en billig bogholder. 

Har du brug for en billig bogholder?

Har du brug for en billig bogholder, eller har du brug for hjælp til at håndtere din virksomheds bogføring og regnskab? 

Hos OB Revision kan vi hjælpe dig med stort set alle aspekter inden for bogholderi og revision, til yderst konkurrencedygtige priser endda. Vores revisor har mere end 25 års erfaring i branchen og er kendt for hendes sublime serviceniveau. 

Hos OB Revision vægter vi den tætte kontakt med vores kunder højt og foretrækker gode og lange samarbejder. Det gør vi fordi vi mener at det tilfører mere værdi til vores arbejde og fordi det er en fornøjelse at se vores kunder vækste og udvikle sig. 

Kontakt os

Vil du høre mere om hvad OB Revision kan gøre for dig, eller vil du have et uforpligtende tilbud, er du meget velkommen til at kontakte os via kontaktformularen nedenfor. Så vil en af vores dygtige erhvervsrådgivere ringe dig op inden for 48 timer.