Introduktion til blogindlægget Bogføring i Billy

Synes du også at bogføring mv. er virkelig tidskrævende, og reglerne er mange samt uoverskuelige? I dag findes der flere regnskabssystemer, hvor man nemt kan bogføre bilag, sende fakturaer, lave momsregnskab og hvor det er muligt at danne sig et overblik over køb og salg. Læs nedenstående blogindlæg Bogføring i Billy for at lære hvordan man bogfører i regnskabsprogrammet Billy.


Hvad er bogføring

Bogføring er en systematisk og præcis registrering over alle sine transaktioner ved både salg og køb i virksomheden. Ordet dækker altså over det, at føre regnskab, så man har et overblik over, hvad man har solgt og købt. Med bogføring kan man derfor redegøre for økonomien i sin virksomhed.


Hvorfor skal man bogføre

Grunden til at man bogfører er, blandt andet da det er et lovkrav. SKAT eller en anden myndighed har til enhver tid ret til at se ens bilag. I følge bogføringsloven skal man sørge for at opbevare alt regnskabsmateriale i minimum 5 år.


Derudover er det meget lettere at udarbejde sit årsregnskab samt selvangivelse, hvis der i forvejen er styr på bogføringen. Ydermere er bogføringen også et uundværligt værktøj for en selv, idet det giver et komplet overblik over sin virksomheds økonomi. 


Det skal du huske at bogføre

Hver gang man køber, eller sælger noget, skal man huske, at bogfører det. Det gælder alt stort som småt. Det vil eksempelvis sige at selv hvis man har købt blomster til kontoret, så skal man gemme kvitteringen og føre det ind i sit regnskab. Det er vigtigt at bogføre løbende så man altid har et overblik over sin virksomheds finanser og for at undgå fejl.  


Hvad er Billy

Ordet bogføring kommer af at man i gamle dage bogførte sine transaktioner ind i en fysisk bog, altså at føre det ind i en bog. I dag anvender langt de fleste virksomheder et digitalt bogføringsprogram, til at bogføre i, som der i dag findes flere forskellige af. 


De dækker alle over basis behovet bogføring og adskiller sig fra hinanden efter hvor kompliceret en bogføring man har brug for, pris samt brugervenlighed. 


Bogføringsprogrammet Billy er kendt for at være det billigere regnskabsprogram, som er mindre brugervenligt og derfor henvender sig til virksomheder, som kun behøver de helt basale funktioner. 


For at bogføre et bilag korrekt skal det både nummereres, indeholde bestemte oplysninger samt arkiveres i 5 år. Et bogføringsprogram hjælper en med at gøre dette simpelt og nemt.


Kort introduktion til programmet Billy 

Når man har fået adgang til regnskabsprogrammet Billy, er det første man ser overstående billede.


For at komme i gang med at bruge regnskabsprogrammet trykker man på den grønne knap Kom Godt i gang. Herfra starter man med at klikke sig i gennem de grønne knapper. Når man gør det, kommer man igennem en kort introduktion til programmet. Derefter skal man skal indtaste sine firma og -kontaktinformationer, man kan tilføje sit logo og afslutningsvis skal man indtaste nogle vigtige indstillinger. Det er meget vigtigt, at firmainformationerne bliver tastet korrekt ind, da det er de oplysninger, som kommer til at fremgå på ens kommende fakturaer. Når man er kommet igennem disse introinformationer ender man på sin oversigtsside, som er tom indtil, at man begynder at bogføre aktiviteter.


Hvordan bogfører man i Billy. Bogføring i Billy 

Faktura

Når man skal oprette en faktura, trykker man på Fakturaer og opret.

Nu skal man udfylde felterne. Det første som skal indtastes, er modtageren. Hvis man vælger en ny kunde, kommer der en boks frem med informationer på modtageren, som skal udfyldes. Når man først har oprettet en kontakt bliver oplysningerne gemt i regnskabsprogrammet så man ikke skal udfylde oplysningerne igen. Her skal man være opmærksom på, om det er er en virksomhed eller en privatperson, virksomhedens navn samt hvilket land modtageren kommer fra.


De resterende tomme felter udfyldes på samme måde. Derudover kan tilføjes rabat ved at trykke på ikonet % eller flere linje, hvis man sælger flere produkter til den samme kunde mv.


Når felterne er udfyldt og man trykker på Godkend, har man så mulighed for at sende fakturaen som en e-mail eller downloade den som PDF.


Når fakturaen er betalt, skal man registre det. Det gør man ved at klikke på faktura og derefter ubetalte. Her vælger man fakturaen, som det drejer sig om og derefter klikker man på Registrer betaling. Man skal nu udfylde betalingsdatoen, til hvilken konto samt det indbetalte. Nu er betalingen registreret.


Regninger

Når man skal registrere regninger, fungerer det på samme måde som ved at oprette en faktura. Man klikker på regninger og opret. Derefter skal man igen udfylde felterne.  

For at udfylde udgiftskategorien, skal man have lidt øvelse i at bogføre, for at vælge den korrekte konti. Det samme gælder momssatsen, men det lærer man hurtigt. Ved at trykke på upload, har man desuden muligheden for at uploade et billede af det tilhørende bilag. Nu er dette køb bogført.


Bogføring af moms, lønninger  mv.

Bogføring af moms mv. er desuden også nemmere ved hjælp af Billy. Dette kan på samme måde gøres ved hjælp af få klik.


Bogføring på farten

Med Billy mobil-app, har man desuden muligheden for at bogføre på farten.


Hvorfor skal man stadig bruge en revisor

En revisor kan være gavnlig til mere en bare det skatte og -regnskabsmæssige. De kan som det første spare en for en masse tid, og er opdaterede på de nye love, regler mm. Ydermere kan en revisor fungere som en rigtig god sparringspartner i forbindelse med virksomhedens generelle udfordringer og gøremål. Det kan eksempelvis være i forbindelse med opstart af virksomheden, finansiering, vurdering af virksomhedens salg og køb, opdeling eller fusion mv. En revisor kan se ting, man ikke selv kan se og rådgive en til at tage de rigtige skridt. På den måde ender ens virksomhed ikke ud i udfordringer, som kunne have været undgået. I stedet kan de desuden være med til at man vækster. Regnskabsprogrammer gør det nemmere for din revisor og dig.


Kontakt

Hos OB Revision har vi mere end 25 års erfaring, og står klar til at tilpasse vores hjælp dine behov. Vi tilbyder høj kvalitet til konkurrencedygtige priser. Vi sætter stor pris på alle vores kunder. Af den grund nyder vi at rådgive dig og følge din udvikling. Derfor tilbyder vi blandt andet fri support med alle vores ydelser, hvilket betyder at du ubegrænset kan kontakte vores revisorer med spørgsmål. Denne service er naturligvis gratis og gælder indenfor åbningstiden. Desuden tilbyder vi vores kunder et gratis møde med vores revisor, hvert kvartal. Disse møde kan du eksempelvis benytte til spørgsmål og sparring. Med vores mange års erfaring er vi desuden vant til at arbejde i diverse regnskabsprogrammer og er vant til at lave bogføring i Billy. Er du interesseret i at høre mere om hvad vi kan tilbyde dig, kan du læse mere under vores Ydelser eller ved at kontakte os via kontaktformularen, hvorefter du vil modtage et telefonopkald indenfor 48 timer.