Har du brug for hjælp til bogføring?

Vil du bruge mere tid på det du er bedst til? Så lad os tage hånd om din bogføring - det er nemlig det vi er bedst til. Bogføring er en post som kan kræve meget tid og mange ressourcer. Tid og ressourcer som kunne blive brugt mere værdifuldt i din virksomhed. Bogføring kan være en stor omkostning for en virksomhed, og derfor kan det ofte betale sig økonomisk at få ekstern hjælp til sin bogføring.

Hvad indebærer hjælp til bogføring?

Vælger du at få hjælp til din bogføring af OB Revision, sørger vi for:

- Bogføring af kreditorbilag, finansbilag og fakturering
- Bankafstemning
- Momsafregning
- Momsindberetning til SKAT
- Betaling af regninger
- Afstemning af kontoudtog

Vi sørger for at alt bliver indberettet korrekt og rettidigt, vores revisor har over 25 års erfaring med bogføring og revision, og du kan derfor overlade denne post trygt til os.

Skræddersyede løsninger

Ingen virksomheder er ens, eller har de samme behov. Derfor har vi ingen standardpakker hos OB Revision, men kun skræddersyede løsninger. Vi kan lave en løsning som dækker lige præcis dine behov og ønsker.

De fleste af vores kunder vælger en ’all inclusive’ løsning, som samler alle deres revisionsposter under ét tag, og de slipper for alle poster i revisionsarbejdet. Dette kan ofte betale sig økonomisk og letter arbejdet, da alt er under ét tag.

All inclusive

- Årsrapport
- Selvangivelse
- Bogføring af bilag
- Momsindberetning
- Fri telefonisk support med vores revisor
- Et rådgivningsmøde hvert kvartal.

Hvorfor skal du vælge OB Revision?

Vores kompetente revisor har over 25 års erfaring i branchen og er kendt for sit yderst høje serviceniveau. OB Revision er et mindre revisionshus, hvor vi sætter den tætte relation til kunder højt. Vi ønsker gode langvarige samarbejder med vores kunder, hvor vi ikke går på kompromis med kvaliteten af arbejdet.

Derudover har vi yderst konkurrencedygtige priser, hvor alle kan være med. Vi har nemlig regnet ud, at vi kan spare vores kunder for mellem 25-40% på deres revisorregning.

Få hjælp til din bogføring af en professionel revisor

Hos OB Revision anbefaler vi virksomheder at få professionel hjælp til deres bogføring. Det anbefaler vi, da det kan koste dyrt at have fejl i sit regnskab. Bogføring hos en professionel revisor vil også sikre dig at du får de fradrag du har ret til, og at alt bliver korrekt indberettet til SKAT rettidigt.

Procedure ved hjælp til bogføring

Vælger du at få udført din bogføring hos os, arbejder vi efter følgende procedure:

- Anvender du allerede et regnskabsprogram til din bogføring, giver du blot os adgang til din konto. Har du ikke et regnskabsprogram som du anvender, kan vi oprette en konto for dig i et af de mange regnskabsprogrammer vi kan anbefale.

- Herefter uploader du alle dine bilag i regnskabsprogrammet, således at vi kan få adgang til dem. Det er meget simpelt, og vi kan sagtens hjælpe dig med hvordan du gør dette, hvis det skulle være aktuelt.

- Har du under 10 bilag om måneden, er der også mulighed for at du kan sende dine bilag direkte til vores revisor på mail, hvis dette er nemmere for dig.

- Når vi har fået adgang til dine bilag, påbegynder vi bogføringen og sørger selvfølgelig for at alle dine bilag bliver posteret helt korrekt.

- Herefter bankafstemmer vi, efter modtagelse af et kontoudtog fra dig, og sikrer os at alt stemmer over ens. Dette sker også ofte i forbindelse med momsindberetning.

Bogføringsprogrammer

Taler man om bogføring, bør man også tale om bogføringsprogrammer. Der findes et hav af forskellige programmer som kan stort set det samme. Inden du vælger hvilket program du ønsker at anvende, bør du finde ud af hvad hvilke behov programmet skal dække.

En vigtig faktor for dig, kunne eksempelvis være at programmet skal kunne integreres med de andre programmer du anvender, og derved letter dine arbejdsopgaver.

Det kan være at du har en lille virksomhed som lige nu har brug for meget simple funktioner. Har du store visioner for din virksomhed og ønsker du at vækste meget, kan du se på om programmet kan automatisere nogle af dine processer fremadrettet.

Hos OB Revision arbejder vi med stor set alle regnskabsprogrammer, blandt andet Economic, Dinero og Billy

Hvad er bogføring?

Bogføring går ud på at man systematisk registrer alle virksomhedens transaktioner med bilag. Transaktioner dækker over virksomhedens indtægter og udgifter. Altså hver gang virksomheden køber eller sælger noget, skal det bogføres. I gamle dage skrev man alle transaktioner ind i en bog, deraf ordet bogføring. Man fører ind i en bog.

Hvorfor skal man bogføre?

Den vigtigste grund til at bogføre, er at det er lovpligtigt. Er dette ikke grund nok i sig selv, kan bogføring gøre arbejdet meget lettere for dig når der skal udarbejdes en selvangivelse og virksomhedens årsregnskab. SKAT har til enhver tid ret til at se dine bilag, uanset årsag og du har pligt til at fremvise dit regnskab hvis de ønsker at se det. Derfor er det vigtigt at kunne fremvise dette på sådan en forespørgsel.

Hvad er et bilag?

Alle transaktioner skal bogføres som et bilag. En transaktion er hver gang du som virksomhed køber en vare, sælger en vare, betaler en regning eller en kunde betaler sin regning hos dig. Bilaget skal nummereres i en logisk orden. Det betyder at du kan nummerere dine bilag med 1, 2 ,3, 4 osv. Eller 200, 201, 203, 204 osv. Du bestemmer selv hvor du starter nummereringen af dine bilag, så længe at nummeret på det pågældende bilag er det samme som står i bogføringen.

Dobbelt postering

Dobbelt bogholderi, dobbelt bogføring og dobbeltpostering er en og samme ting. De forskellige udtryk dækker alle over at skulle bogføre alle transaktioner i både debet og kredit. Formålet med dobbeltpostering er at skabe balance i dit regnskab. Det betyder altså at hvis du bogfører en transaktion i debet, skal den også bogføres i kredit.

Ønsker du at vide mere om bogføring, kan du læse meget mere om det på vores blog. Her belyser vi flere aspekter af bogføring og fortæller dig hvad du bør vide, hvis du ønsker at udføre din bogføring selv. På bloggen belyser vi også andre revisionsemner og begreber, skulle du ønske at vide mere om eksempelvis momsindberetning eller årsrapporter.

Kontakt os

Kontor

Naverland 31
2600 Glostrup

Kontakt info

Telefon nr : 29628768

Åbningstider

MAN-FRE 08:00 – 16:00