Hvad er TastSelv Erhverv?
TastSelv Erhverv er firmaers adgang til SKAT, altså adgangen til sin virksomheds skatteoplysninger. Dette indebærer blandt andet ens registreringsbevis, skattemappen, moms, told og punktafgifter mv.
I TastSelv indberetter man for sin virksomhed eller den virksomhed, som man er revisor for. Man logger på TastSelv erhverv med en af følgende måder:
- TastSelv-kode.
- Privat NemID hvis man er en enkeltmandsvirksomhed.
- NemID medarbjedersignatur.
TastSelv Erhverv er for mindre indberettere. Det vil sige at TastSelv Erhverv er for indberettere med enkelte indberetninger, indberettere med indberetningsfiler, som er mindre en 10 MB eller indberettere, som ikke har det fornødne IT-kendskab.
Hvad er revisoradgang til SKAT?
Revisoradgang til SKAT betyder at man kan give sin revisor adgang til sin TastSelv erhverv. Man har mulighed for at vælge, hvilke funktioner i TastSelv, som adgangen skal gælde. Ens revisor kan på den måde tilgå og behandle ens oplysninger. Sagt på en anden måde så giver man sin revisor adgang til at se og indberette de ting som man selv kan på sin TastSelv erhverv. På den måde kan ens revisor hente oplysninger i forbindelse med udarbejdelse af ens regnskab, afstemme skattekontoen, indberette regnskabet mv.
Hvordan giver man sin revisor adgang til SKAT?
Den revisor, man ønsker at give lov til at indberette på vegne af sin virksomhed, skal forinden, man selv giver sin revisor adgang til SKAT, have accepteret at indberette på vegne af klienter. Det gøres ved, at de tilmelder sig Revisionsordningen i TastSelv Erhverv.
Nedenstående 10 trin beskriver meget simpelt hvordan man giver sin revisor adgang til SKAT: