Selskabsselvangivelse frister

Hvad er en selskabsselvangivelse?

Ligesom privatpersoner skal indberette en selvangivelse til skat, skal selskaber også udarbejde en selskabsselvangivelse hvert år, som skal indberettes til skat. Selskabsselvangivelsen skal udarbejdes på baggrund af årsrapporten, og viser det skattemæssige resultat. En selskabsselvangivelse udarbejdes ofte i forbindelse med en regnskabsaflæggelse.

Hvad er en regnskabsaflæggelse?

En regnskabsaflæggelse er en årsrapport og en selskabsselvangivelse. Årsrapporten skal sendes til Erhvervsstyrelsen og selskabsselvangivelsen skal indberettes til skat. Dette har alle selskaber pligt til ifølge loven, uanset størrelsen af selskabet.

Årsrapporten

Årsrapporten skal indberettes til erhvervsstyrelsen senest 5 måneder efter regnskabsårets udløb. Gør man ikke det inden for fristen, vil erhvervsstyrelsen sende en rykker til din digitale postkasse. Denne rykker vil indeholde 2 frister. Selskabet har fra rykkerens afsendelsesdato 8 dage til at indberette regnskabet. Overholdes den nye frist, sker der ikke videre i sagens. Overholdes den nye frist ikke, vil Erhvervsstyrelsen give hvert medlem i selskabets bestyrelse bøder. Disse kan variere fra 500kr. til 3.000kr. alt efter hvor sent regnskabet bliver indberettet.

En selskabsselvangivelse skal indberettes til skat senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb.

Hvornår skal der indberettes til skat?

Pr. 1. januar 2019 blev det vedtaget i skattekontrolloven, at man skal selvangive senest 6 måneder efter indkomstårets udløb.

Frister for selskabsselvangivelse

Indkomstår: 31. Juli 2019, Frist for indberetning: 31. Januar 2020

Indkomstår: 31. August 2019, Frist for indberetning: 28. Februar 2020

Indkomstår: 30. September 2019, Frist for indberetning: 31. Marts 2020

Indkomstår: 31. Oktober 2019, Frist for indberetning: 30. April 2020

Indkomstår: 30. November 2019, Frist for indberetning: 29. Maj 2020

Indkomstår: 31. December 2019, Frist for indberetning: 30. Juni 2020

Indkomstår: 31. Januar 2020, Frist for indberetning: 31. Juli 2020

Indkomståret for et selskab

– Kalenderår som indkomstår: Følger dit indkomstår kalenderåret, skal du indberette senest 6 måneder efter indkomstårets udløb. Det betyder at du senest skal indberette den 20. Juni 2020, for 31.12.2019.

– Bagudforskudt indkomstår: Et bagudforskudt indkomstår begynder før det indkomstår, som det skal erstatte. Det betyder at et bagudforskudt indkomstår først kan starte 1. Marts, i kalenderåret før det år, som det skal erstatte.

– Fremadforskudt indkomstår: Et fremadforskudt indkomstår begynder i det kalenderår det skal erstatte. Det betyder at det senest kan begynde 1. Februar i det kalenderår, der fremadforskudte indkomstår skal erstatte.

Konsekvens for en for sent indberettet selskabsselvangivelse

Indberetter man en selskabsselvangivelse for sent til skat tillægges et skattetillæg på 200kr. pr. dag som fristen overskrides med, dog højest 5.000kr. Er dit selskab en del af sambeskatning, gælder skattetillægget på maximum 5.000kr. pr. selskab.

Ikke fyldestgørende selskabsselvangivelse

Hvis Skat konstaterer at din selskabsselvangivelse ikke er fyldestgørende, eller hvis de slet ikke modtager en selvangivelse, kan de tillægge et skattetillæg på max. 5.000 kr. og 2.500kr. Det skat helt præcist går ind og gør, er at foretage en skønmæssig ansættelse af selskabsindkomsten – altså de ‘gætter på’ hvad indkomsten har været. Reagerer man som selskab ikke på dette, vil skat fastslå at deres ansættelse af selskabsindkomsten er den gældende og der skal betales skat efter dette. Det kan ske selvom du har indberettet rettidigt. Derfor kan det være en god idé at tage kontakt til et revisionshus som kan hjælpe med denne post. OB revision tilbyder revisionsydelser i høj kvalitet, til markedsledende priser.

Skatteunddragelse

Man straffes for skattesvig med enten fængselsstraf eller bøde.

Vi anbefaler en revisor

En regnskabsaflæggelse kan være meget tidskrævende, og en kompliceret affære. Derfor anbefaler vi at du tager kontakt til din egen revisor, eller et revisionshus (hvis du ikke allerede har en revisor), og får professionel hjælp til denne post. En anden grund til at vi anbefaler brugen af en revisor til denne opgave, er fordi en professionel revisor kan indberette korrekt og du derved undgår muligheden for skattetillæg ved en ikke fyldestgørende indberetning. OB revision kan tilbyde revisionsløsninger i høj kvalitet til markedsledende priser. Vores revisor har over 25 års erfaring i denne branche og står klar til at hjælpe dig.

Vil du selv indberette til skat?

Har du mod på selv at indberette selskabsselvangivelsen for dit selskab, gøres dette på www.skat.dk. Her logger du ind med dit nemId og udfylder oplysningsskemaet på TastSelv. På skats hjemmeside finder du også en vejledning i hvordan dette gøres, samt uddybende beskrivelser af hvert emne der skal tages stilling til.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til denne artikel, eller vil du have tilsendt et uforpligtende tilbud på en skræddersyet revisionsløsning, så tøv endelig ikke med at kontakte os! Du kan nemt udfylde formularen i højre side og så vender vi straks tilbage til dig.

Du er også meget velkommen til at ringe til os på: 29 62 87 68 eller sende en mail på: kontakt@obrevision.dk – vi står klar til at hjælpe dig!